REPARATION OG UDSKIFTNING AF FORRUDE

Reparation af forrude - Stenslag på bilruden?

Stenslag kommer ofte meget ubelejligt, og de er desværre meget svære at undgå. Men bare rolig - et stenslag behøver ikke at betyde en ny forrude. 

Der er ofte gode muligheder for at reparere ruden efter et stenslag. Særligt hvis du selv dækker området lige efter stenslaget er opstået. Fx. med klar tape eller med et klistermærke til formålet.
Det forhindrer nemlig snavs og skidt i at sætte sig i området, hvilket minimerer risikoen for at ruden revner og sprækker på grund af kombination af tilgået fugt og frostgrader.

Kør derefter til dit lokale værksted, og få stenslaget repareret - gerne så hurtigt som muligt. Jo hurtigere, jo bedre, da du risikerer at ruden revner. 

 

 

Reparation eller ny rude?

I de fleste tilfælde kan et stenslag repareres direkte på vores værksteder. Det handler om at få repareret stenslaget så hurtigt som muligt, for at undgå at det begynder at løbe. 

Er det først begyndt at revne, skal din rude udskiftes, da det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt i tilfælde af uheld. Derudover kan din bil med stor sandsynlighed heller ikke synes med en revne i forruden. 

I de tilfælde hvor en reparation af forruden ikke er nok, kan dit lokale First Stop værksted naturligvis også være behjælpelig med udskiftning af forruden*.

Besøg dit lokale First Stop værksted og hør meget mere om reparation af din forrude, dækskifte, dæk og fælge og meget mere.

 

 

 

*Enkelte værksteder yder ikke udskiftning af forruden.

Tilbage til toppen