Hverdagen nærmer sig. Børnene starter i skole igen, og det er nemt lige at sætte dem af ved skolen på vej til arbejde – men ofte halter det med sikkerheden, både inde i bilen og for de små nye trafikanter.
Gamle biler, slidte dæk, fejlmontering af sikkerhedsudstyr og uopmærksomhed er nogle af de største risikofaktorer i trafikken. Minimér risikoen for trafikulykker ved at følge anbefalingerne til sikker kørsel, som tekniker Christian Jensen fra Bridgestone har samlet.
Alle skal spændes fast, og sikkerhedsudstyr monteres korrekt Selvom dine børn rykker en klasse op nu og synes, de er vokset fra autostol og selepude, skal du stå fast. Anbefalingen er, at børn op til 12 år sidder på en selepude. Barnet skal være over 140 cm for at sidde på et forsæde med airbag.
Har du haft autostole og selepuder ude til et gennemsyn for nylig? Er du sikker på, at de er monteret korrekt? Mange autostole er monteret forkert, og det kan få fatale konsekvenser, hvis uheldet er ude. Brug Isofix, hvis det overhovedet er muligt i din bil, det minimerer risikoen for forkert montering.
Ingen løsdele i kabinen – heller ikke den fine nye skoletaske eller løbehjulet til hjemturen Store, tunge ting må ikke ligge løst i bilen – ved sammenstød eller hårde opbremsninger kan de blive kastet rundt i kabinen og ramme passagererne. Spænd dem fast eller læg dem i bagagerummet. Det gælder også den fine nye skoletaske – bøger og iPads er tunge, når de flyver gennem luften.
Husk altid net eller gitter mellem kabine og bagagerum, så skoletasken, løbehjulet til hjemturen og fodbolden til frikvarteret ikke forvandler sig til massive våben ved en hård opbremsning.
Din hastighed og dine dæk har stor betydning for sikker kørsel Hvert år ved skolestart, rapporterer politiet om farlig kørsel på skolevejene og alt for høje hastigheder, når poderne afleveres. Vær ærlig over for dig selv – hvor god er du til at overholde hastighedsbegrænsningerne? Og har du styr på dine dæk? Din bremselængde kan være forskellen mellem liv og død. Og netop nu vrimler vejene med ”jeg-er-ny-i-trafikken-børn”.
Bremselængden stiger drastisk ved slidte dæk, understreger tekniker hos Bridgestone, Christian Jensen:
- Kører du på våd vej med 80 km/t og med nye dæk, er bremselængden ca. 26 meter, mens du skal bruge ca. 40 meter for at bremse med en mønsterdybde på 1,6 mm. 1,6 mm er den lovpligtige minimumsdybde, men Bridgestone anbefaler en mønsterdybde på minimum 3 mm for optimal sikkerhed på især våde veje.
Også lavt dæktryk påvirker bilens styre- og bremseegenskaber. Især om vinteren – men også i ydersæsonerne med nattefrost – kører mange med for lavt dæktryk, fordi luften i dækkene trækker sig sammen, når det bliver koldere. Tjek derfor jævnligt bilens dæktryk.
Kør bil, når du kører bil
Hold ro i bilen når du henter og bringer. Skrigende børn og teenagere, der slås på bagsædet, forstyrrer mere, end du tror og udgør en stor sikkerhedsrisiko.
Kør bil, når du kører bil og hold opmærksomheden og blikket på vejen og trafikken. Bliver du lidt for optaget af alt det nye, dit barn skal nå at fortælle dig, eller har du tankerne begravet i planlægning af weekendens legeaftaler og logistik, mister du koncentrationen. Det øger risikoen for pludselige opbremsninger og ulykker.
Pas godt på dig selv og dine børn i trafikken!
Vil du have gennemgået din bil inden dine børns skolestart? Så kig forbi dit lokale First Stop dæk & Autoværksted
Find dit lokale First Stop dæk- og autoværksted her.