Vælg det rigtige dæk til din bil

Du skal se dig godt for, når du køber nye sommerdæk til bilen. Der er mange ting, du skal vide for at vælge det bedste – og sikreste – dæk til din bil! Men hvordan vælger du mellem de mange, mange dæk på markedet, og hvad skal du især lægge vægt på? Få dækekspertens hjælp til at vælge her!

Det kan føles uoverskueligt at forholde sig til de mange forskellige dæk på markedet og svært at vurdere, hvad du skal vægte mest, når du sammenligner dækkene. Jesper Sørensen, der er teknisk chef hos Bridgestone, hjælper dig med at sortere i de mange anprisninger.

- Allerførst og allervigtigst: Gå efter kvalitetsdæk fra anerkendte producenter. Du kan sikkert finde fire billige dæk på nettet, men pris og kvalitet hænger sammen, og dækkene betyder rigtig meget for din sikkerhed – de er dit eneste kontaktpunkt med vejen, siger Jesper Sørensen.

Hvilken dæktype passer til din bil?

Dernæst skal du undersøge, hvilken størrelse dæk, der passer til din bil. Mange biler kan benytte flere godkendte størrelser. Find de dæk, der passer til din bil ved at indtaste bilens registreringsnummer på www.dæklabel.dk.

Tjek dækkets hastighedskode og afstem den med din bils ydeevne. Koden står på dækket og viser, hvilken topfart, det er godkendt til. Kører du hurtigere, kan dækket eksplodere.

Kører du elbil, skal du være obs på, at bilen er 2-300 kg. tungere end en benzinbil – det stiller andre krav til dine dæk. Her skal du i endnu højere grad prioritere et rigtig godt vejgreb.

Hold dig til ”Bedst i Test”

Hvert år tester de store bilorganisationer udvalget af sommerdæk og guider dig til det bedste valg – så du ikke selv behøver sætte dig ind i bremselængder, dækstøj og slidstyrke på de mange, mange dæk, der er på markedet. Testene er din guide gennem junglen af dæk og gør det nemt at vælge det bedste dæk til netop din bil.

Touringdækket Turanza T005 fra Bridgestone er for fjerde år i træk kåret som testvinder, fortæller Jesper Sørensen. Dækket bliver især fremhævet for kort bremselængde, fantastisk vejgreb og præcis styring på både tørre og regnvåde veje.

Vælg dæk der passer til det danske vejr

Et dæk, der performer godt på våde veje, er ideelt til det danske forårs- og sommervejr med de mange byger, siger Jesper Sørensen:

- Dækket skal kunne bevare vejgrebet på både tør og våd vej. Det er især sikkerheden under våde forhold, der bekymrer bilisterne, viser en undersøgelse af 15.000 europæiske bilisters kørselsudfordringer fra 2019 – og med god grund, lyder det fra dækeksperten. Din bremselængde afhænger af et godt vejgreb, så vælg et dæk, der er designet til våde veje, for dem slipper vi nok ikke for!