Bilen er pakket, skiene fastspændt på taget sammen med tagboksen, men har du husket det hele?
Står vinterferien i år på ski eller bare en smuttur ned igennem Europa eller et besøg til vores Skandinaviske venner i Sverige eller Norge, så er der nogle ting som det er vigtigt du husker at pakke.
Mange ting er nødvendigheder for at alle i bilen hygger sig som aktiverer og lidt lækkert at spise og drikke, men vi har valgt at fokuserer på det som faktisk er et lovkrav at du skal medbringe på turen.
NORGE
- Den enkelte bilist (også udenlandske turister) skal sikre sig, at bilen kan køre i vintervejr. Det betyder i praksis, at der kræves vinterdæk, når vejret tilsiger det, eller at der som minimum medbringes et sæt snekæder. Pigdæk og snekæder er tilladt fra 1/11 - mandag efter Påske. Vinterdæk skal have min. 3 mm mønster.
- Advarselstrekant
SVERIGE
- Det er påbudt at anvende vinterdæk i perioden 1/12 - 31/3, når vejret tilsiger det. Pigdæk og snekæder er tilladt fra 1/10 - 15/4, hvis der er sne og is på vejen. Vinterdæk skal have min. 3 mm mønster.
- Advarselstrekant
FINLAND
- Vinterdæk, med min. 3 mm mønster, er påbudt i perioden 1/12 - 1/3.
TYSKLAND
- Loven kræver 1,6 mm, men køretøjet skal være tilpasset vejrforholdene, herunder en efter forholdene egnet dækmontering, dvs. vintervejr = vinterdæk (dæk med M+S mærkning og/eller snefnugsymbol og min. 4 mm mønster). Gælder også for udenlandske biler. Vinterdæk produceret efter 31/12 2017 skal være mærket med snefnugsymbol, mens dæk produceret før må anvendes frem til 30/09 2024. Ved kørsel med vinterdæk, der bærer en lavere hastighedskode end bilens tophastighed, skal der i førerens synsfelt anbringes en mærkat, der angiver dækkenes max. hastighed.
- Advarselstrekant
- Sikkerhedsvest
- Miljøzonemærket
SCHWEIZ
- Pigdæk er tilladte i perioden 1/11 - 30/4, dog ikke på motor- og motortrafikveje. Undtaget er strækningerne A13 San Bernar- dino tunnelen og A2 St. Gotthard tunnelen. Med pigdæk er max. hastighed 80 km/t og bilen skal bære mærkat med pigdæk- symbol. Snekæder kan være påbudt ved skiltning. Vinterdæk er ikke påbudt, men ved kørsel i sne uden vinterdæk kan der idømmes bøde.
- Advarselstrekant
ØSTRIG
- Pigdæk er tilladt fra oktober - maj, men perioden kan forlænges, hvis vejret tilsiger det. Vinterdæk, snekæder eller pigdæk er nødvendige ved kørsel i bjergområder i vinterperioden. Brug af snekæder kan være påbudt ved skiltning og snekæder skal bære typegodkendelse V5117. Vinterdæk er obligatorisk fra 1/11 - 15/4 hvis der er sne og is på vejen.
- Advarselstrekant
- Sikkerhedsvest
- Førstehjælpskasse
FRANKRIG
- Der er ingen særlige krav om vinterdæk. Snekæder må kun bruges, når der er sne/is og kan være påbudt ved skiltning. Pigdæk er tilladt fra lørdagen inden 1/11 til sidste søndag i marts. Max hastighed 90 km/t. Der skal klistres et pigdæksymbol bag på bilen.
- Advarselstrekant
- Sikkerhedsvest
- Alkoholtester
ITALIEN
- Snekæder og pigdæk kan blive påbudt i bjergene (pigdæk er tilladt i perioden 15/11 - 15/3). Vinterdæk og snekæder er påbudt i Val d'Aosta 15/10 - 30/4. Perioden kan forlænges, når vejret tilsiger det.
- Advarselstrekant
- Sikkerhedsvest til alle i bilen
TJEKKIET
- Advarselstrekant
- Sikkerhedsvest
- Førstehjælpskasse
Derudover er det selvfølgelig et must at I inden i overhovedet tager afsted tjekker rejsereglerne for de enkelte lande (og dem som i skal køre igennem) på www.um.dk og ser hvordan de forholder sig til besøg fra Danmark. Husk også altid opdateret Coronapas.
Vi ønsker jer en rigtig god tur.