Dæk til enhver årstid

 

First Stop tilbyder vinter-, sommer- og helårsdæk. Husk, at dækkene er din eneste kontaktflade med vejen. Derfor er det vigtigt at vælge de rigtige dæk og tage højde for årstiden.

 

Hvorfor findes der sommer- og vinterdæk?

 

Den vigtigste årsag til, at der findes vinter- og sommerdæk, er temperaturen, da denne har stor betydning for dækkenes vejgreb. Efterhånden som temperaturen falder, får slidbanematerialet på sommerdæk et ringere vejgreb, mens vinterdæk får relativt bedre vejgreb. Ved kørsel på sne og is præsterer vinterdæk væsentligt bedre end sommerdæk med hensyn til nedbremsning, trækkraft og styring.

Samtidig har vinterdæk en dårligere ydeevne om sommeren, ligesom nedbremsning og styring påvirkes negativt.

Derfor anbefaler vi altid at vælge dæk, der er beregnet til årstiden. I visse lande som Tyskland, Østrig, Norge og Sverige er vinterdæk lovpligtige eller som minimum påkrævet i vintervejr. Vær altid bekendt med de relevante nationale love, når du rejser med bil om vinteren.

 

Hvornår skal vinterdækkene monteres?

Tidspunktet for skift fra sommer- til vinterdæk er nemt at huske. Når temperaturen nærmer sig 7 grader, er det tid til at skifte. Hvis du venter til den første frost eller sne, løber du vis risiko i de første vinterdage. Samtidig vil du normalt havne i en kø med alle de andre billister, som også glemte at skifte dæk!

 

Er sikkerheden virkelig så meget højere med vinterdæk?

Ja. Dels er de markant bedre på kolde og frosne veje og præsterer også bedre i regnvejr, så risikoen for akvaplaning mindskes. Takket være deres specielle form og mønsterdybde ledes vandet bort fra vejen. Desuden giver de bedre trækkraft end sommerdæk.

Vinterdæk er et valg til fordel for sikkerheden: Når temperaturen falder til under frysepunktet, seksdobles risikoen for trafikuheld.

 

Hvilken funktion har lamellerne på vinterdæk?

Vinterdæk er forsynet med specielle lameller, som sikrer:

- Bedre trækkraft, da de har flere takker og får dermed bedre fat i vejen

- Bedre vejgreb, da vand på en overflade af is bortledes.

 

Er det ikke dyrt at veksle mellem sommer- og vinterdæk?

Selv om det er lidt dyrere, er det en god investering i din sikkerhed, og du bliver mere mobil om vinteren. Ved at bruge sommer- og vinterdæk i de respektive årstider optimerer du din bils ydeevne.

 

Hvor bør jeg opbevare mine dæk?

Dæk skal opbevares på et køligt, tørt og mørkt sted fjernt fra elektriske apparater og opløsningsmidler. Hvis du ikke ønsker, at dækkene skal optage plads hjemme, kan du få dem opbevaret på et First Stop dækhotel. Derefter vil vores First Stop-specialister udskifte dækkene og opbevare det sæt, du ikke bruger.

 

Hvad er helårsdæk?

Helårsdæk har et slidbanemønster, der gør dem egnede til brug hele året. Mønsterdybden er større end på sommerdæk, men mindre end på vinterdæk. Selv om de således er et kompromis mellem sommer- og vinterdæk, kan de være et godt valg for nogle brugere. Hvis du vælger helårsdæk, skal du sørge for at holde dem i perfekt stand. Søg råd herom hos din First Stop-specialist.

 

 

Find forhandler


Indtast by, postnr. eller adresse


search
gps_fixedFind min placering

First Stop Danmark

Sigma 1, 8382 Hinnerup

Kundeservice